Spring til indhold

Vellykket hjemmestævne for U6/7-U9

Lørdag 31. januar var GHT Håndbold vært for et børnestævne for U6/7- og U9-årgangene. 21 hold var tilmeldt turneringen, hvoraf 4 var fra GHT Håndbold.

Cirka 150 spillere var på banerne i løbet af de godt fire timer, det tog at afvikle kampene.

Der var smil, flotte skud og god opbakning fra lægterne, og der var godt gang i salget i kiosken. Alt i alt var det et særdeles velafviklet stævne, blandt andet takket være de frivilliges store indsats på dagen med at bemande dommerborde og kiosk.

Derudover stod klubbens egne U13-piger for skattejagt og uddeling af børne-tatoveringer med klubbens maskot – en ræv – som vi stadig mangler at sætte navn på. Navnet finder vi, når vi søndag 8. marts arrangerer “brag i hallen” med hjemmekampene for alle klubbens turneringshold.

Herunder har vi samlet et udpluk af billeder fra dagen:

Ovenfor: Billeder fra U7-drenge.

Ovenfor: Billeder af de to U7-pigehold.

Ovenfor: Billeder af U9-drenge.