Spring til indhold

Bestyrelsen

Bestyrelsen blev valgt på generalforsamlingen 22. september 2026. Se hvem vi er herunder.
Bestyrelsen konstituerede sig på et bestyrelsesmøde 29. september 2026. Vi er klar til et nyt år med ambitioner og fællesskab – læs mere om det længere nede på siden.

Anders Dinesen, formand


Mobil: 25614518. Email: lillemose007@gmail.com

Sabine Bloch Kjer, næstformand


Mobil: 27514567. Email: sabineblochkjer@msn.com

Lies Vanhoutteghem, bestyrelsesmedlem og kasserer


Mobil: 7220 2226. Email: l.vanhoutteghem@gmail.com

Line Høgh Mouritsen, bestyrelsesmedlem og sekretær


Mobil: 20987403. Email: line_mouritsen@hotmail.com

Nicoline Michaelsen, bestyrelsesmedlem


Mobil: 28939545. Email: nicolinesvanborg@hotmail.com

Bianca Jørgensen, bestyrelsesmedlem


Mobil: 51245058. Email: bianca_joergensen@hotmail.com

Strategi og visioner

Bestyrelsen i GHT Håndbold er nu konstitueret, og vi glæder os til at tage hul på et nyt år med masser af engagement, idéer og lyst til at udvikle vores klub. Vi ønsker at være en synlig og tilgængelig bestyrelse, som arbejder tæt sammen med trænere, spillere, forældre og frivillige.
For os handler bestyrelsesarbejdet ikke kun om drift og administration – det handler i høj grad om at skabe de bedste rammer for det fællesskab, som GHT bygger på. Det vil vi have fokus på i det kommende år.

Gode rammer for vores trænere og spillere

Vi vil fortsat prioritere udvikling, inspiration og støtte til vores trænere, så de har de bedste forudsætninger for at skabe gode træningsmiljøer og udvikle vores spillere – både sportsligt og socialt.
Vi har allerede taget hul på arbejdet. Sæsonen blev skudt i gang med en fælles kursusdag for vores trænere, hvor der var mulighed for at hente ny inspiration, dele erfaringer og få nye idéer med hjem til træningen. Det er et initiativ, vi gerne vil bygge videre på.

Et stærkt fællesskab på tværs af klubben

GHT skal være et sted, hvor alle føler sig velkomne. Vi vil arbejde for flere fælles oplevelser og aktiviteter, der styrker sammenholdet på tværs af hold, alder og niveau. Vi tror på, at de gode kluboplevelser opstår, når vi mødes på tværs – både på banen, på tribunen og omkring de mange aktiviteter, der er med til at gøre GHT til noget særligt.

Flere frivillige hænder og nye muligheder

En klub som vores kan kun fungere og udvikle sig gennem frivilligt engagement. Vi vil gerne gøre det endnu nemmere og mere overskueligt at bidrage – uanset om man har lyst til at hjælpe med en enkelt opgave eller blive en større del af klubarbejdet. Vi oplever heldigvis en rigtig positiv tendens, hvor flere og flere giver en hånd med.
Det mærkede vi ikke mindst til vores 40-års jubilæum, hvor samtlige frivilligposter blev besat, og hvor rigtig mange bidrog til at skabe en fantastisk dag. Det er vi både stolte af og meget taknemmelige for. Kæmpe tak til alle jer, der giver en hånd med – det gør en større forskel, end I måske tror!

Sund økonomi skaber muligheder

En sund økonomi er med til at sikre, at vi fortsat kan udvikle klubben og skabe gode oplevelser for vores spillere og medlemmer. Det kræver også, at vi løbende finder nye muligheder for at skabe indtægter til klubben. Derfor sætter vi i år igen fokus på salg af lodsedler.
Sidste år var det en rigtig god succes, som gav klubben en indtægt på omkring 8.000 kr. Penge, der er med til at skabe plads til fælles aktiviteter, arrangementer og gode oplevelser på tværs af holdene. Vi håber derfor igen på stor opbakning til lodseddelsalget. Hver eneste solgte lodseddel er med til at styrke fællesskabet i GHT.

Synlighed og kommunikation

Vi vil styrke fortællingen om GHT og blive endnu bedre til at vise alt det, der sker i klubben. De gode historier, de små sejre og de mange mennesker, der hver uge gør en forskel. Vi vil gerne gøre det endnu nemmere at følge med i klubbens aktiviteter og være en del af det, der sker – både på og uden for banen.

Aktiviteter og oplevelser

Vi vil fortsætte med at skabe arrangementer, stævner og aktiviteter, der samler klubben og giver gode oplevelser for både børn, unge og voksne. Det er netop de fælles oplevelser, der er med til at skabe minder, relationer og en stærk klubfølelse.

Vi udvikler GHT sammen

Vi har mange idéer og ambitioner, men vi ved også, at de bedste løsninger skabes i fællesskab. Derfor vil vi meget gerne høre fra jer. Har I idéer, ønsker eller noget, I synes, vi skal tage fat på, er I altid velkomne til at kontakte os.
Vi vil gerne være en bestyrelse, man kan komme til – og hvor der er plads til både store idéer, små forslag og en hjælpende hånd. Vi glæder os til et nyt år med masser af gejst, håndboldglæde og fællesskab.

GHT – Gejst, Håndbold & Trivsel!